Fra den 1. december til vintersolhverv den 22. skrev vi hver dag en lille fortælling om vikingerne. Disse opslag er nu samlet her. Brug dem til en vikingequiz, til undervisning eller bare til at lære mere om vores forfædres fantastiske verden.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------

December rammer snart, og julehyggen begynder for alvor at stemple ind. I den forbindelse vil vi sammen med jer - vores følgere - tælle ned til vikingernes vintersolhvervsfest. Hver dag, frem til den 22. december, deler vi en lille fortælling indeholdende oplysninger fra Danmarks storhedstid -en lille julesnack fyldt med godter fra vikingetiden.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Her er de 22 vikinge facts:

[1. dec.]  JÓL BLOT
Vintersolhverv er en oldnordisk tradition, hvor man fejrer, at solen vender tilbage. Det er det tidspunkt på året, hvor solen står lavest på himlen og dagene herefter langsommere bliver lysere. Vikingerne fejrede vintersolhverv med en kæmpe fest (blot) og mange skåler.
Første skål blev udbragt til Odins ære: “For kongen og sejren”.
Derefter en skål for Njord og Frej “For gode år og fred” og med et ønske om at sikre en god vækst.
Så en skål med et personligt løfte om store bedrifter, f.eks. i kamp.
Den sidste skål blev udbragt til minde om de døde, der hvilede i gravhøjene.

[2. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] JUL I VIKINGETIDEN 
Ordet ”jul” kan spores tilbage til vikingernes udtryk “drikke jól” og er tilknyttet vintersolhvervsfesten.
Selve ordet ”jól” betyder ”vende, dreje” og betegner vikingernes fejring af, at vinteren vendte. Det blev fejret med et overdådigt gilde: Man åd, drak og festede. Sådan gør vi endnu i dag, som en central del indtager vi et stort måltid og fejrer afslutningen af en årscyklus.

[3. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] DE FØRSTE BERETNINGER
En beretning omkring vintersolhverv kommer fra araberen at-Tartuschi og fortæller, hvordan man i vikingebyen Hedeby fejrede vintersolhvervet: Man ofrede dyr til guderne, og selve ceremonien blev afholdt af kvinderne. Et uddrag af hans fortælling: “De fejrer en fest, hvor alle kommer for at ære guden og for at æde og drikke. Den, som slagter et offerdyr, rejser ved døren til sin gårdplads pæle og sætter offerdyret derpå. Det er for at folk kan vide, at han ofrer til sin guds ære”.
Også Ibn Fadlan beskriver dyreofringerne: Dyrene blev slagtet, og noget af kødet blev givet til fattige, andet blev givet til guderne. Hovedet på de ofrede dyr blev sat på en stage.

[4. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] VIKINGETOGTER
Når vikingerne sejlede mod fremmede kyster, holdt de sig uden for synsvidde fra landet. Skulle de angribe, lagde de skibets mast og sejl ned og roede hurtig ind mod kysten.
Uden rejste sejl og mast var det smalle skib næsten usynlige, indtil det var meget tæt på kysten, og med dets lave køl kunne vikingerne lægge til hvor som helst og hurtigt komme i land.

[5. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] DANMARK I VIKINGETIDEN
Navnet Danmark optræder tidligst i en runeindskrift på den lille Jellingsten (ca. 930), som kaldes Gorms sten. Det er afledt af folkenavnet ”daner”, og det gamle nordiske ord ”mark” betyder “dyrket eller udyrket jord” eller ”skovbevokset land”.

[6. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] KAMPRÅB FRA VIKINGETIDEN
Vikingerne og andre nordiske krigere brugte kampråb for at kunne yde deres ypperste. Nogle af disse kampråb er blevet nedskrevet som følger:
“Odin ejer jer alle” (slaget ved Fyris voldene før 985)
“Fremad, fremad, Kristi mænd, kors mænd og kong mænd” (slaget ved Stiklestad i år 1030)
"Fremad, Fremad bondemænd” (slaget ved Stiklestad i år 1030)
“Slå, Slå, kongens karle, hårdt, hårdt bønderne” (slaget ved Stiklestad i år 1030)
“Ud! Ud! Ud!” (slaget ved Hastings, Angelsaksernes kampråb i år 1066)

[7. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] GULDRINGE I VIKINGETIDEN
I vikingetiden var det almindelig at sværge sin høvding troskab gennem forskellige ceremonier: I sværdfæstet holder høvdingen sværdet over sine knæ, og den, som skulle i tjeneste, satte sig foran og lagde hånden på sværdfæstet.
I en anden ceremoni fik tjenestemanden en gave af sin høvding, som nu stod i gæld til giveren. Gælden blev betalt gennem loyal tjeneste.
Efter disse ceremonier blev der oftest udvekslet en guldring, et symbol på pagten mellem høvdingen og hans tjenestemand. Med ringen låstes eden ind i en evig cirkel.

[8. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] VIKINGETOGTER
Vikingernes mange togter og krige medførte også mange sårede, derfor var det vigtig at kunne helbrede disse sår, inden det var for sent. En effektiv behandling krævede stort kendskab til urter og planter med medicinske egenskaber.
En af de egnede planter var kvan. Den indeholder stofferne Angelicin, som stimulerer fordøjelsessystemet, og Furanokumarin, som virker angstdæmpende. Kvanroden er vanddrivende og kan bruges mod appetitløshed og oppustet mave.
En anden var tørvemos. Mos er bakteriehæmmende og blev anvendt ved at findele det og lægge det på såret. Gyldenris blev brugt til omslag eller knust til salve for at desinficere sår, bylder eller andre, også kroniske hudlidelser.

[9. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] KVINDEN I VIKINGETIDEN
Datidens kristnes syn på kvinden var, at hun var lavere end manden og tilhørte ham.
Dette var bestemt ikke tilfældet i vikingesamfundet. Her var kvinden værdsat og respekteret, og der herskede omtrent ligestilling mellem kønnene. Kvinden kunne selv rejse sager i tinget, hun havde krav på lovbeskyttelse og skulle selv stå til ansvar for samme lov. Hun kunne selv eje jord og arve på lige fod med manden.
Det er tydeligt, at kvinden var en fuld integreret del af samfundet.

[10. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] KVINDENS ÆRE I VIKINGETIDEN 
Mandens ære smittede af på hans kone, derfor var hun aktiv i alle konflikter. Hendes personlige ære reflekteredes af hendes handlinger, og anderledes end i andre samfund havde hun en vis kontrol over den. Hun kunne lade sig skille, hvis manden ikke respekterede hendes ære; hun kunne endda overtage roller, der ellers var forbeholdt manden. Hun kunne f. eks. bestemme over sin egen formue og selv træffe beslutningen om giftemål.
Kvindens selvstændighed hang nøje sammen med hendes rolle som den økonomisk ansvarlige. I det daglige arbejde var hun uundværlig og havde ansvaret for husførelsen, og som symbol på sin værdighed bar hun husets dør- og kistenøgle i sit bælte.

[11. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] TINGET I VIKINGESAMFUNDET
I vikingetiden eksisterede der et folkelig tinge i hver lille landsby. Her mødtes man for at løse konflikter og uoverensstemmelser og drøftede forsvar og andre fællesskabsbeslutninger.
Tingets funktion er kun groft kendt, men der er blevet diskuteret og afgjort mange forskellige sager: militæriske beslutninger, religiøse beføjelser og retslige sager. Stridigheder blev lagt frem for tinget, som afsagde kendelser ud fra tingets hidtil opsatte vedtægter.
Vedtægternes indhold kendes ikke, man ved kun, at de involverede parters sociale position må har haft betydning for afgørelsen og selve beslutningsprocessen.

[12. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] RUNER FRA VIKINGERNE 
Runesten er de eneste skriftlige kilder, vi har fra vikingetiden, og er således de sikreste beretninger fra denne tid. Saxos og Eddas digte blev skrevet i slutningen af vikingetiden og er genfortællinger.
Der kendes ca. 200 runesten i Danmark, 50 i Norge og over 2000 i Sverige. Hertil kommer et mindre antal med nordiske indskrifter fra det øvrige Europa samt adskillige tusinde, ganske korte runeindskrifter i genstande såsom kamme, smykker, bjælker. o.l.

[13. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] RUNERINDSKRIFTER 
Runeindskrifterne har hjulpet os meget til at skabe et tydeligt billede af vikingetiden. De fortæller om historiske vikingernes mest karakteristiske fænomener, begivenheder og personer, f.eks. trosskiftet, togter til fremmede lande, samfundet i vikingelandsbyerne og ikke mindst vikingernes tanker om deres verden.

[14. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] RUNER FRA VIKINGETIDEN 
Mange af runeindskrifterne er korte og præcise, f.eks. står der på Rønningstenen: “Sote satte denne sten efter sin broder, Elev, søn af Asgot med det søde skjold”.
Der findes dog undtagelser. Glavendrupstenen, som har over 210 tegn og er Danmarks længste runeindskrift, bærer følgende budskab: ”Ragnhild satte denne sten efter Alle saulua gode, uial(i)ps hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumbler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer.
Til en ræte vorde den, som ailti denne sten eller drager den efter en anden(*).”
(*)fjerner den og sætter den som minde over en anden

[15. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] TVEKAMP I VIKINGETIDEN 
I vikingetiden kunne en tankeløs udslynget bemærkning, sladder, bagtalelse eller et ukvemsord udløse tvekamp. Følte en mand sig ærekrænket, forurettet, eller var han på anden måde indblandet i uoverensstemmelser, kunne han kræve sagen afgjort i tvekamp.
Der fandtes to typer: Holmgang, hvor der skulle overholdes mange regler, betød ikke nødvendigvis døden for den tabende part. Envig betød løsere regler, men en kamp til døden.
I 1000 tallet blev tvekamp forbudt, og tinget skulle i stedet afgøre stridighederne.

[16. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] LANDMÆND 
De fleste vikinger var landmænd, i overvejende grad avlede de får, køer, geder, heste og fjerkræ. De levede af kødet, men brugte også mælken fra køer, geder og får eller forarbejdede den til smør, ost eller surmælk.
En mands rigdom blev ofte målt i dyr, og på de store, rige gårde fandtes stalde, der kunne huse hundrede af husdyr. Othar, en købmand fra Norge, fortalte bl.a. Kong Alfred af England, at han havde 20 køer, 20 får, 20 svin og en hjord på 600 rensdyr og tjente mest ved salget af deres skin.

[17. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] SMYKKER FRA VIKINGETIDEN 
I vikingetiden brugte både mænd og kvinder smykker i form af armringe, halskæder og spænder. Nogle brugtes kun til pynt og til at vise ens rigdom, andre havde praktiske formål, bl.a. blev spænder brugt til at holde sammen på tøjet. Andre igen havde symbolsk værdi, f. eks. figurer af Thors hammer Mjølner, Odin mm. Og blev brugt som amuletter.
Smykkerne blev fremstillet i mange forskellige materialer som træ, glas, rav, bronze, sølv og guld, ofte dekoreret med geometriske figurer, flettede bånd, dyrehoveder og gribedyr. Vikingerne efterlignede også smykker fra andre lande, men gav dem deres eget præg.
Takket være arkæologiske fund kan vi i dag pynte os med tro kopier af vikingernes smykker.

[18. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] DANMARK I VIKINGETIDEN 
Danmark i vikingetiden bestod af det nuværende Danmark, det nu tyske Sydslesvig samt de nu svenske landområder Skåne og Halland.
Muligvis var Danmark allerede i 800-tallet et samlet rige. Under Harald Blåtands tid i 900-tallet var det i hvert fald et samlet rige med én konge, hvilket indikerer, at der har været en form for sammenslutning inden.
Dannevirke er et perfekt eksempel på dette, da dele af værket blev opført i år 737 - et bevis på, at der på det tidspunkt fandtes et velfungerende militær og et organisatorisk styre.

[19. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] VIKINGERNE VAR HANDELSMÆND
Vikingerne var dygtige handelsmænd, der rejste langt, også uden for Skandinavien, for at købe og sælge varer, ofte tømmer til skibsbyggeri, jern til værktøj og våben, pelsværk til tøj, sælskin til skibsreb, samt slaver, der var blevet taget til fange på tidligere togter. Disse “varer” blev fragtet langt omkring og/eller byttet til lokale varer som hvede, sølv og vævet stof fra England, vin, salt, lervarer og guld fra middelhavet.
De sejlede over Østersøen op ad floderne til Rusland og fortsatte til Sortehavet, til Konstantinopel, Jerusalem og helt til Bagdad. På rejserne opkøbte de glas, eksotiske krydderier, silke og slaver.
I Skandinavien voksede flere handelspladser frem. De største blev kendt i store dele af Europa, bl. a. Birka i Sverige, Kaupang i Norge samt Hedeby og Ribe i Danmark.

[20. dec. i nedtællingen til vintersolhverv] VIKINGERNE BENYTTEDE KRIGSLIST
Der findes flere beretninger om vikingernes krigslist. For kunne de narre modstanderen og på den måde vinde en krig, var list bestemt at foretrække.
Vikingerne anvendte flere forskellige metoder, men i de fleste tilfælde gravede de fælder og simulerede flugt, så modstanderne fulgte efter og faldt i fælderne.
Der findes bl.a. beretninger om, at Rolle gravede dybe grøfter i omkring 900-tallet ved erobringen af Rouen.
Den samme metode blev anvendt til at besejre grev Henrik af Neustrien i Paris i 886. Greven og alle hans ryttere gik i fælden og blev dræbt af vikingerne, mens de stadig lå i grøfterne.
Der er skrevet om, at fugle blev brugt til at sætte ild til fjendens byer - ved at binde brændene svampe eller kviste fast til dem og sende dem over murene.
Det måske mest berømte trick var, at vikingen Hastein fingerede sin død uden for den italienske by Luna i 860 og blev båret ind i byen, hvorefter han ’genopstod’ og massakrerede alle indbyggerne.
Vikinger, der anvendt krigslist, fik oftest øget deres status.

[21. dec. - Vintersolhverv] VIKINGERNES JULETRADITIONER
Mange af vikingernes traditioner, som blev fejret ved Jól, har stadigvæk indvirkning på vores jul heroppe i norden. En af dem er, at vi dekorerer vores hjem med julebukke af halm. Det gjorde vikingerne til at ære guden Thor og hans to geder Tandgrisner og Tandgnjost, som trækker Thors vogn over himlen.
Helt frem til det 19. århundrede var det faktisk geder, som kom med julegaver til børnene, og i Finland hedder julemanden “joulupukki” som direkte oversat faktisk betyder juleged.
En anden tradition fra vikingetiden er juleskinken. Den symboliserer Særimner, som spises hver aften i Valhalla og som genopstår efter middagen, eller Frejs gris - Frej er nemlig en af de guder, vikingerne skåler for ved jól blot.
For vikingerne var Jól stærkt tilknyttet til Odin, der også blev kaldt Jól fader eller Father Christmas, om man vil. Det var på denne tid af året, at man kunne se Odin ride på sin ottebenede hest Slejpner hen over himlen og besøger folk i deres hjem. Han minder meget om den julemand, vi kender i dag. I dag bliver grisen nydt både som flæskesteg, juleskinke, marcipangris mm.

[22. dec. - Dagen efter vintersolhverv] VINTERSOLHVERV
Mange tak, fordi I har fulgt med i vores nedtælling til vintersolhverv som i år faldt på den 21. dec. Vi nyder, at dagen nu er 0,01 time længere.
”Spis god jólemad og drik som vores forfædre på behørig vis fejrede Jól.” Vi håber, at I fejrer det ved at tænde et stearinlys som symbol for, at vi går lysere tider i vente… spiste en ordentlig juleskinke… dekorerede jeres hjem med julebukke til Thor… og udbragte en skål for Odin Jól faderen. En skål for Njord og en for Frej. Og en skål for et kommende godt år med fred…
å Odin bringe jer megen glæde og lykke. Vi hos Odins Klinge ønsker jer en rigtig god jól.