Skip to main content
cookie

ODIN - ASERNES KONGE

ASERNES KONGE

 

Jeg, Odin, optræder som alfader og asernes konge, det ved alle. Men jeg er mere end det! Jeg er prototypen på urshamanen, en sejdens (trolddommens) mester. De 9 magiske evner, som Snorre tilskriver mig, er en markant indikator for mine kræfter og al min magt. (Disse 9 evner bliver uddybet i 2. del om Odin - Asernes Konge).
S
elvom jeg er kendt som asernes konge, er jeg først og fremmest den rasende ekstases gud, og mit navn betyder ’raseri’ eller ’vildskab’.

     Men jeg er også mere end raseri og vildskab. Jeg havde over 200 navne med flere forskellige betydninger bl.a.
-       Folkets præst (Korpblotets gode)
-       Kunstner (Runernes mester)
-       Lovgiver (Odins love)
-       Læge (lægegaldernes herre)
-       Fremtidsskabende (alvidende Hávamáls visdomsgigant)
-       Herre over krigen og krigerne (Spydriter, krigsgud, sejrsgiver)
-       Digter (Skjaldefader; her er det værd at nævne, at jeg var kommet i besiddelse af det mjød, som gjorde mig til herre på dette område).

Jeg indtager altså mange forskellige positioner i den nordiske religion, og jeg regerer over flere områder: Jeg er herre i dødsriget, herre over krig, inspiration, magi og visdom. Med andre ord er jeg den største troldmand eller sejds og klogere end noget andet væsen.

Selvofring:
For at få mine magiske kræfter har jeg været nødt til selvofre og selvpinsler. Alle ved måske, at jeg har ofret mit ene øje til Mimers brønd for at få al eksisterende visdom. Derudover har jeg ladet mig gennembore med et spyd og hængt fra verdenstræet i 9 stormfulde dage og nætter. Gennem disse lidelser har jeg vundet visdom, magiske runekunstner og stærke tryllesange. Ved hjælp af runekunsten kan jeg tvinge enhver hængt mand til at tale, det vil sige, at jeg kan tale med de døde. 

Krigsgud:
Som krigsgud har jeg stor betydning for vikingerne i krig. Jeg har lagt slagplanen for kampen ved Ragnarok og betegnes derfor som den store krigsstrateg.
Det er mig, vikingerne sværger til, når de skal i krig og sejre, og også i fremtiden vil der findes beviser og beretninger om menneskeofringer til mig inden et stort slag.
Vikingerne ved, at jeg skjuler mig et sted på slagmarken og bestemmer, hvilken kriger der skal dø, og hvem der skal sejre. Inden en kamp bliver der sagt: “Óðinn á yðr alla” (Odin ejer jer alle) - et bevis for, at udfaldet af kampen er afgjort på forhånd.
…………………………………….

(Kilden til denne fortælling er bogen: Skygger af en anden Virkelighed - Oldnordiske myter af Lotte Hedeager. & Vikinger I Krig - Kim Hjardar & Vegard Vika.)

Andre beretninger:
”Odin var den største urshaman.”, berettes i Ynglingesaga, Kap 7, “Odin kunne bytte skikkelse/ham. Da lå kroppen som var han sovende eller død, mens han var fugl eller dyr, fisk eller orm, og fór på et øjeblik til fjerne lande, i egen eller andre mænds ærinde.”
Det lyder endvidere: “Odin kunne selv udøve den kunst som giver mest magt, og som hedder sejd, derfor kunne han vide mænds skæbne og fremtiden, ligeså skabe død, ulykke og sygdom. Han kunne også berøve folk forstanden eller kraften og give den til andre. Men at bedrive denne trolddom blev opfattet som så umandigt at det ikke blev anset for passende for en mand og derfor lærte man gudinderne denne idræt.”

 

× Progressive Web App | Add to Homescreen

Tryk på ikonet for at installere denne webapp på din iPhone/iPad. Progressive Web App | Share ButtonOg derefter Tilføj til startskærmen.

Offline