Runestave, binderuner og runemagi

Introduktion

Et bogstav i runealfabetet kaldes en rune. Runestave er derfor en kombination af to eller flere runer, som sammen danner en ny og dybere betydning. Det er typisk én rune, som de andre bindes til. Runerne er det ældste skrifttegn fra Norden og blev brugt fra slutningen af jernalderen, op igennem vikingetiden og langt ind i middelalderen, indtil kristendommen og det latinske alfabet overtog.

De runer, vi kan se i dag, er hugget eller skåret i hårde materialer som sten, ben og træ – for eksempel på Jellingstenene og Glavendrupstenen.

Udtrykket “at riste runer” kommer af at udtrykke et budskab, en bevægelse eller magi bevidst for andre.

Runemagi

Fra Island ved vi fra sagatiden, at vikingerne mente, runer kunne bruges magisk, og i folkeviser helt frem til middelalderen nævnes både runekastning og runemagi. Det er dog vigtigt at understrege, at runemagi, som vi taler om det i dag, i høj grad er et moderne begreb – mere end et historisk dokumenteret fænomen.

Ifølge sagaerne havde runeindskrifter magiske kræfter, som vølverne brugte i deres spådomme om fremtiden. Runerne kunne blandt andet: modvirke farer; give fysiske ting særlige egenskaber (sværd, skjolde, økser m.m.); bruges til besværgelser, magiske formularer eller forbandelser.

De fleste arkæologiske runeindskrifter rummer dog mere hverdagslige budskaber – men der findes undtagelser.

Et eksempel findes i en islandsk saga, hvor Egil helbreder en ung pige ved hjælp af nye runer, efter hun var blevet udsat for “falske runer”.

“Ej skal man runer riste,
kan man ej dem tyde ret
mørke runer mangen
mandens forstand har forvildet”

I Danmark ses runer især på runesten, hvor formålet var at mindes konger, stormænd og krigere – men mange afsluttes med en besværgelse, som på Glavendrupstenen:

“Til en ræte vorde den, som skader denne sten eller drager den efter en anden.”

Her ses tydeligt, at vikingerne tillagde runerne magisk kraft.

Det menes også, at hvis man ristede runer i noget, ville magien overføres til genstanden.

Vores runestave og binderuner

Hos Odins Klinge har vi skabt en lille smykkeserie med fire runestave/binderuner:
Ægirs Hjelm, Vejviser, Kærlighed og Drømme.

Ægirs Hjelm

Det menes, at den som bærer Ægirs Hjelm, ikke kun får fysisk beskyttelse, men også mental og åndelig styrke til at kontrollere sin egen frygt. Symbolet skulle skabe frygt i hjertet på fjender, og derfor menes vikingerne at have malet det på deres skjolde og hjelme.

Krigere bar ofte symbolet mellem øjenbrynene som tegn på styrke i kamp. Ægirs Hjlems kraft blev anset som mest effektiv, når symbolet blev skrevet indvendigt i hjelmen med blod eller spyt.

I dag kan symbolet bæres som smykke for styrke, beskyttelse og mod i hverdagen.

Se vores udvalg af amuletter her.

Vejviseren

Denne binderune stammer fra det islandske Vegvisir, som betyder “Den der viser vejen”. I Huld-manuskriptet står der:

“Hvis dette tegn bæres, vil man aldrig miste sin vej i storme eller dårligt vejr, selv når vejen ikke er kendt.”

Manuskriptet stammer fra 1800-tallet – længe efter vikingetiden – og er derfor stærkt præget af kristen indflydelse. Om Vejviseren oprindeligt blev brugt i vikingetiden, vides ikke. Måske indgik den i remser og sange, men der findes meget få beviser.

I dag bruges symbolet især af mennesker, der er på vej ind i et nyt kapitel i livet.

Se vores udvalg af amuletter her.

Kærligheds-runestaven

Denne runestave står for kærlighed. Den skulle ifølge traditionen hjælpe en person med at vinde en andens kærlighed, hvis runestaven blev lagt under den udkårnes pude natten over.

Der findes en middelalderlig folkevise – “Ridder Stig runer og bryllup” – hvor runemagien går galt, og runerne rammer den forkerte. Prinsesse Regitze forelsker sig voldsomt i Ridder Stig, og han må gifte sig med hende i stedet for den kvinde, han elskede.

Denne rune passer perfekt til dig, der vil udtrykke kærlighed og hengivenhed.

Se vores udvalg af amuletter her.

Drømmefangeren

Drømme og drømmetydning fyldte meget i alle kulturer, også i vikingetiden, hvor vølverne kunne tyde drømme og spå om fremtiden. I blandt andet Fyrkat ved Hobro har man fundet grave, man mener tilhørte vølver.

Denne runestave skulle traditionelt skæres i et stort træ tre nætter efter fuldmåne, hvorefter drømmene ville gå i opfyldelse.

I dag bruges symbolet som beskyttelse og som støtte til mennesker, der står foran noget nyt i livet.

Se vores udvalg af amuletter her.

Runernes afslutning i Danmark

Der findes runeindskrifter helt op i middelalderen, hvilket viser, at runerne blev brugt i mange sammenhænge – til at tilkalde guderne, til advarsler, til humor og hverdag.

Middelalderens runer kan afspejle, at befolkningen havde svært ved at omstille sig til kristendom og latin – og derfor brugte det gamle skriftsprog, de kendte. Kirken så det næppe som krænkende.

Da kristendommen blev dominerende, mistede vølverne deres plads i samfundet. Ordet vølve blev senere brugt om hekse, og ritualerne blev betragtet som farlige. Hedenske ritualer, sejd og trolddom blev forbudt ved lov.

Heldigvis overlevede traditionerne, og mange af dem lever videre i dag.

Tak fordi du læste med.
År og fred
Odins Klinge