I den nordiske mytologi spillede verdenstræet Yggdrasil (eller livets træ) en central rolle. Træet voksede i verdens midte og havde rødder, som bredte sig til de forskellige verdener. Den ene rod nåede til Asgård, asernes hjem, den anden til Jotunheim med jætterne, og en tredje rod strakte sig til Hels dødsrige.
Under hver rod sprang der en kilde. Under roden til Jotunheim var Mimers brønd fyldt med visdommens vand. Det var denne brønd, jeg ofrede mit ene øje til og derved fik al dens visdom. Under roden til Asgård lå Urds brønd. Det var et helligt sted, hvor guderne samledes. Urd var en af tre norner, der kendte verdens skæbne og bestemte over godt og ondt i menneskelivet. Det var fra Urds kilde, nornerne hver dag hentede vand til træet, og duggen, der faldt fra træets blade, holdte jorden grøn. Under selve Yggdrasil lå helvedesbrønden Hvergelmer, og her gnavede Nidhug i træets rødder.
I toppen af Yggdrasil sad ørnen Hrasvelgr (Ligslugeren), som i virkeligheden var en jætte forklædt i ørneham, hvis vingeslag kunne rejse storme og stærke vinde.
Oven på jætten tronede - på toppen af verden - høgen Vedrfolner (Den, der er bleget af Vind og Vejr).
Det lille egern Ratatosk pilede op og ned af træets mægtige stamme og bragte ukvemsord mellem ørnen og Nidhug.
De fire hjorte, der vandrede omkring på træets grene og åd de friske skud, repræsenterede i menneskernes forståelse de fire årstider.
Ved træets fod lå seks store og mange mindre slanger.
Yggdrasil ville under Ragnarok (verdens ende) blive revet op og brændt.
I vikingetiden afholdtes der mange ceremonier og ritualer omkring livets træ. Omkring år 1070 skrev Adam af Bremen, at blotet fandt sted i offerlunden ved det hedenske tempel i Gamla Uppsala. Her mødtes hele provinser hvert niende år, for i fællesskab at fejre en religiøs fest. Alle havde pligt til at bringe offergaver i form af ni levende hankøns væsner, bl. a. hunde, heste og endda mennesker. De blev hængt op i den hellige lund, og deres blod blev givet til guderne, deres kroppe til livets træ. Alle træerne i denne lund havde gudguddommelige kræfter som følge af ofrenes død og forrådnelse.
I vikingetiden foregik der mange cermunier og ritualer omkringe livets træ. Det beretter Adam af Bremen (ca. 1070) Han skriver at blotet fandt sted i offerlunden ved det hedenske tempel i Gamla Uppsala. Her mødtes hele provinser hvert niende år, for i fællesskab at fejrer en religiøs fest. Alle havde pligt til at bringe offergaver, som bestod af ni levende væsner af hankøn, hvis blod blev givet til guderne og kroppene til livets træ. De blev nemlig hængt op i den hellige lund. Alle træerne i denne lund mentes at have guddommelige kræfter, som følge af ofrenes død og deres kroppens forrådnelse. Her ofrede man både hunde, heste og endda mennesker. Kristne fortalte at de har set 72 af den slags hængt op i mellem træerne. Beretningen om en tilsvarende fest med store ofringer af mennesker og dyr, findes hos biskop Thietmar af Merseburg, som omkring år 1000, beskriver offerfesten ved Lejre.
Selvom hverken ham eller Adam har været til sted ved disse begivenheder, er der ingen grund til at betvivle, at der her er tale om en ældgammel offerskik til det livets træ.
Men omkring år 850 stammer imidlertid et at de mest overbevisende vidnesbrýrd om livets træ. Nemlig på et fragment af en billedvæve frise fra det store Osebergskib fra Vestfold. I centrum står det store træ og fra det hænger der en række menneskekroppe. Træet er fremstillet som en slags snore eller et fletværk, der har været attributter til dødsguden og andre guder med magten til at binde, befrie og have råderet over livet og døden, og dømme de døde og befrie de retfærdige.
Ofring til Odin foregik ved hængning, bl.a af tilfangetagnede fjerner og eller skjalde, hvilket har medvirket til at Odin også fik tilnavnet Den Hængtes Gud. Ligeledes har Odin stor sammenhæng med Livets træ. Direkte igennem navnet Yggdrasil som betyder yggs hest. Ygg betyder skrækkelig, hvilket igen var et af flere kaldenavne Odin havde. Derudover er der også en tæt forbindelse mellem Odin og Livets træ, da Odin selv ofrede sig, ved at lade sig hænge i ni dage og ni nætter i træet. For derved at få magt fra træet og gøre ham til den største gud.
Da Harald Blåtand omkring år 980 rejste Jellingestenen, for at kristne danerne. Er der et billede af Jesus korsfæstet på stenen. Spørgsmålet er om datidens mennesker, så jesus som vi gør, eller om de lagde stor vægt på at han befandt sig i en grenflet. Det kan uden problemer lede tankerne hen på livets træ og Odins selvofring. I givet fald rummer selve Jellingestenen skygger, af en virkelighed som hører en anden til.
Tak fordi du læste med. Dette afsnit er tilvejebragt via bogen: Skygger af en anden virkelighed - Oldnordiske myter af Lotte Hedeager.
Og derefter Tilføj til startskærmen.
