I den nordiske mytologi spillede verdenstræet Yggdrasil (eller livets træ) en central rolle. Træet voksede i verdens midte og havde rødder, som bredte sig til de forskellige verdener. Den ene rod nåede til Asgård, asernes hjem, den anden til Jotunheim med jætterne, og en tredje rod strakte sig til Hels dødsrige.

Under hver rod sprang der en kilde. Under roden til Jotunheim var Mimers brønd fyldt med visdommens vand. Det var denne brønd, jeg ofrede mit ene øje til og derved fik al dens visdom. Under roden til Asgård lå Urds brønd. Det var et helligt sted, hvor guderne samledes. Urd var en af tre norner, der kendte verdens skæbne og bestemte over godt og ondt i menneskelivet. Det var fra Urds kilde, nornerne hver dag hentede vand til træet, og duggen, der faldt fra træets blade, holdte jorden grøn. Under selve Yggdrasil lå helvedesbrønden Hvergelmer, og her gnavede Nidhug i træets rødder.

I toppen af Yggdrasil sad ørnen Hrasvelgr (Ligslugeren), som i virkeligheden var en jætte forklædt i ørneham, hvis vingeslag kunne rejse storme og stærke vinde.
Oven på jætten tronede - på toppen af verden - høgen Vedrfolner (Den, der er bleget af Vind og Vejr).
Det lille egern Ratatosk pilede op og ned af træets mægtige stamme og bragte ukvemsord mellem ørnen og Nidhug.
De fire hjorte, der vandrede omkring på træets grene og åd de friske skud, repræsenterede i menneskernes forståelse de fire årstider.
Ved træets fod lå seks store og mange mindre slanger.

Yggdrasil ville under Ragnarok (verdens ende) blive revet op og brændt.

I vikingetiden afholdtes der mange ceremonier og ritualer omkring livets træ. Omkring år 1070 skrev Adam af Bremen, at blotet fandt sted i offerlunden ved det hedenske tempel i Gamla Uppsala. Her mødtes hele provinser hvert niende år, for i fællesskab at fejre en religiøs fest. Alle havde pligt til at bringe offergaver i form af ni levende hankøns væsner, bl. a. hunde, heste og endda mennesker. De blev hængt op i den hellige lund, og deres blod blev givet til guderne, deres kroppe til livets træ. Alle træerne i denne lund havde gudguddommelige kræfter som følge af ofrenes død og forrådnelse.

Ofringer til mig foregik ved hængning, bl. a. af fangede fjender og skjalde. Derved fik jeg kaldenavnet Den Hængtes Gud.
Ligeledes var jeg dybt forbundet med Yggdrasil gennem dets navn, som direkte betyder Den Skrækkeliges Hest. Den Skrækkelige var også et af mine kaldenavne.
Sidst men ikke mindst ofrede jeg mig selv ved at lade mig hænge i træet i ni dage og ni nætter for derved at få magt fra træet og blive til ”den største”.

-------------------------------------

Uden tvivl er her tale om en ældgammel offerskik til livets træ. Nogle kristne fortalte, at de havde set 72 ofre hængt op imellem træerne. Biskop Thietmar af Merseburg berettede i omkring år 1000 om en tilsvarende fest med store ofringer af mennesker og dyr ved Lejre.

Et af de mest overbevisende vidnesbyrd om livets træ stammer imidlertid fra omkring år 850, et fragment fra det store Osebergskib fra Vestfold. I centrum står det store træ, og i dens grene hænger en række menneskekroppe. Træet er fremstillet som en slags snore eller fletværk, attributter til bl. a. dødsguden, der rådede over livet og døden og havde magten til at befri de uskyldige og til at binde og dømme de skyldige.

.

Harald Blåtand rejste Jellingestenen omkring år 980 for at kristne danerne. Stenen viser et billede af den korsfæstede Jesus. Det vides ikke sikkert, om datidens mennesker så Jesus, som vi gør, eller om de lagde stor vægt på, at han befandt sig i en grenflet. Det kan uden problemer lede tankerne hen på livets træ og Odins selvofring. I givet fald rummer selve Jellingestenen skygger af en anden virkelighed. 

Dette afsnit er tilvejebragt via bogen: Skygger af en anden virkelighed - Oldnordiske myter af Lotte Hedeager. Tak fordi du læste med. Vil du se vores udvalg af forskellige smykker udformet som Yggdrasil, tryk her