Kundecenter

cookie

 x 

Danmarks største vikingeborg fundet på Falster: - Det er vildt, at ingen har opdaget den før

Tirsdag starter udgravningen af et enormt anlæg på Falster, som formodes at være landets største vikingeborg. 

img 6277 0

Når arkæologerne på tirsdag sætter skovlen i jorden på Falster, så kan det være, at der dukker fund op af jorden, der kan ændre den kendte Danmarkshistorie i vikingetiden og i middelalderen. 

Her starter de arkæologiske undersøgelser af en kæmpestor vikingeborg, der de seneste år er blevet undersøgt diskret på Falster. Arkæologerne mener, at vikingeborgen er den største af de borge, man indtil nu kender til i Danmark.

Der er ikke tale om en ringborg – men om et størrelsesmæssigt langt større anlæg, der tilsyneladende i århundreder har spillet en vigtig rolle i Falsters forsvar og organisering. 

Indtil videre står det som Danmarks største borg fra vikingetiden, og et forsigtigt skøn fra forskerne bag fundet er, at det har været i brug fra 850 og indtil 1250. Borgen er dog efter alt at dømme taget i brug før da. 

Det har med mere end 10 meter høje volde rejst sig imponerende ovenpå en stor bakke midt på Falster, og har været en magtdemonstration i sin samtid. Det siger Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster.

Det er et sted, hvor sagnkongerne mødtes. Borganlægget kan spille en afgørende rolle i forhold til, hvordan vi skal forstå Falster og Lollands historie – og hele historien om, hvordan Danmark blev til. Byggeriet af borgen har størrelsesmæssigt været et enormt projekt, siger Leif Plith Lauritsen til TV2 ØST

Borgen ligger nær Virket Sø ved den lille by Virket på Falster, og Leif Plith Lauritsen står sammen med arkæologer og studerende fra Aarhus Universitet bag udgravningen, der starter i næste uge. Udgravningen gennemføres med støtte fra Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond. 

- I størrelse har byggearbejdet været enormt, og forsvarsmæssigt har det kunnet sammenlignes med det ældste Dannevirke. Det er et enormt anlæg, og samtidig er borgen her gammel, og den er blevet brugt igennem rigtig mange år, siger Leif Plith Lauritsen. 

Lars Sass Jensen fra Aarhus Universitet kalder borgen imponerende. 

- Det er vildt, at ingen har opdaget den før, fordi den er så tydelig i landskabet. Men dette anlæg har potentialet til at give os ikke bare ny viden om, hvordan Danmark blev til – men også hvordan landet formede sig i middelalderen - langt op igennem Valdemarstiden, siger han til TV2 ØST. 

Ekspert: Det er helt unikt 

Ifølge middelaldereksperten og den nu pensionerede museumsdirektør Niels-Knud Liebgott er borgen et helt unikt fund i Danmark – og også ude i verden. Han har i en lang årrække arbejdet med middelalderarkæologi i Danmark. 

Han deltager ikke i udgravningerne, men har været på borgen og hørt om de fund, der går forud for den udgravning, der starter tirsdag.  

- Vi har ikke set et lignende fund i hverken Danmark eller i udlandet. Det er et fascinerende sted, også fordi der er tale om et helt, samlet anlæg, der ser rigtig godt bevaret ud i dag. Et meget, meget stort anlæg, siger han til TV2 ØST. 

Han mener, at størrelsen tyder på, at anlægget muligvis kan være langt ældre end de hidtidige dateringer tyder på.  

- Tilbage i 500-600-tallet blev der etableret de såkaldte tilflugtsborge, hvor befolkningen kunne søge ind, hvis der kom krig. Spørgsmålet er så, om der bag voldene udviklede sig en egentlig bebyggelse eller måske en lille by. Det kan vi kun afgøre med udgravninger. Men det er et meget stort anlæg, som det har krævet tusindvis af soldater at forsvare ordentligt, siger han. 

Har været i kamp flere gange 

Den kendte historiker Saxo har beskrevet mægtigt slag, hvor en hær fra Vendernes land i det nuværende Tyskland og Polen blev slået tilbage ved et fæstningsværk kaldet Falstringernes fælles virke.   

I snart 100 år har det været antagelsen, at der var tale om et voldsystem i et voldsystem i Hannenov Skov, hvor der også er opstillet en mindesten for slaget.

Nu har forskerne dog forladt den teori, og mener i stedet at den nyfundne borg ved Virket Sø var Falsters Virke. 

Antagelsen bygger blandt andet på kulstof-14-dateringer af brandlag fundet i borgens volde.

Dateringerne overraskede dog også forskerne. Det var nemlig første gang, at de fandt ud af, hvor gammelt et anlæg der var tale om. Samtidig viste lag-inddelingen i volden, at borgen mange gange igennem tiden har været i kamp.

De mange og tykke brandlag på borgen flytter også borgens historie væk fra middelalderen og langt tilbage i tiden. Det ældst daterede lag er dateret til tiden omkring år 900, nok 880. Der er dog udgravet seks lag under dette brandlag – og ifølge arkæologerne venter de at finde endnu flere lag under dette. 

Samtidig har de kunnet dokumentere, hvordan forsvarsværket efter hver kamp er blevet genopbygget, og generation efter generation er blevet bygget større og stærkere.  

Et af målene med udgravningen i den kommende uge er at finde ud af, hvor gammelt anlægget egentligt er.  

- Det er en reel mulighed, at borgen stammer helt tilbage fra den tid, hvor de store haller blev anlagt i blandt andet Lejre, Gudme og Fuglebjerg. Borgens eneste kendte sammenligning i Danmark er borgen Gammelborg på Bornholm, og en tilsvarende tilsvarende borg ved det senere opførte Hedeby. Selvom de var store, så var de dog mindre end denne borg, og var ikke i brug i nær det samme tidsrum, siger Leif Plith Lauritsen. 

Brolagt vej ændrer historien om borgen 

Leif Plith Lauritsen var overbevist om, at der var tale om en tilflugtsborg, indtil de på den første prøveudgravnings sidste dag fandt en brolagt vej langs med volden. Det var et særdeles vigtigt fund, fordi vejen er anlagt i en af de tidlige faser af borgens lange løbebane.  

Det tyder dermed på, at borgen har været langt bedre befæstet og organiseret, end man først antog. 

- Det er mere end en tilflugtsborg. Det er en form for administrationsborg. Hvis der er spor af permanent vikingetids bebyggelse på borgområdet, kunne det tyde på, at en mægtig stormand eller fyrste har boet der. Om han så har betragtet sig som dansk, falstrisk eller måske endda vendisk, det ved vi ikke, siger han.  

Borgen kan dog også have været et lokalt kultsted, en handelsplads, der er blevet befæstet - eller kan måske været stedet for fundet af en af Danmarks allerældste byer - måske ‘Gammelkøbing’, hvis rolle senere blev overtaget af Nykøbing, der ligger knap 10 kilometer væk. 

- Teorierne udelukker ikke hinanden. De kan alle tre godt være rigtige. Vi ved det ikke, og det er heller ikke sikkert, at udgravningerne kan give os svar på det, siger Leif Plith Lauritsen. 

En by indenfor voldene kan dog måske være forklaringen på, at der er tale om så stor en borg. Sådanne borglignende anlæg i udlandet er ofte set omkring byer – selvom de ikke helt ligner dette anlæg, siger den uafhængige ekspert Niels-Knud Liebgott.   

Han venter dog ikke, at svaret vil komme indenfor en overskuelig tidshorisont.  

- Vi skal ikke forestille os, at en enkelt udgravning vil give os de svar, som vi gerne vil have. Muligvis er det modsat. Når vi gennemfører en udgravning, så plejer vi at stå tilbage med 10 nye spørgsmål. Det vil de også opleve her, siger den tidligere museumsdirektør. 

Vikingehotspot 

Ifølge eksperterne er borgens placering alt andet end tilfældig.  

Den er ikke bare placeret midt på Falster – det er også placeret direkte imellem de to herreder, der dengang delte øen op.  

Ydermere, så er borgen placeret kun en times gang fra det store vikingeskibsværft Fribrødre Å ved Stubbekøbing, hvor både danske og vendiske skibe igennem tiden er blevet vedligeholdt. Værftet er det størst kendte skibsværft i Danmark i vikingetiden, og var mere end en kilometer langt. 

- Fundet af borgen skriver sig ind i en fortælling, hvor der i vikingetiden har været nogle vigtige institutioner og anlæg. Vi ved, at de to anlæg var samtidige, og selvfølgelig har de kendt hinanden. Vi kan dog ikke sige, om de har været på samme hold hele vejen gennem historien. Men hvis de har kendt hinanden, så har de kunnet søge tilflugt her, siger Leif Plith Lauritsen. 

Han mener, at sammenfaldet foruden en række henvisninger i blandt andet Saxo er med til at understrege fortællingen om stor vikingeaktivitet på det nordlige Falster. 

Værftet ligger godt beskyttet mod pludselige overfald inde i landet. Og det er klart, at enten Trygge Slot eller et endnu ikke fundet voldsted inde i landet har kunnet være deres voldsted. Men hvor skibsværftet ved Fribrødre Å sandsynligvis har været helt eller delvist kontrolleret af venderne i perioder, så er det ikke sikkert, at det samme gør sig gældende for borgen, siger han.  

pano 20200329 110432.vr 1 0

Han kalder skibsværftet for et mærkeligt værft, fordi der blev bygget og vedligeholdt slaviske skibe med tydelige danske træk, og han spekulerer i, om skift i kulturen kan afspejle, at den lokale fyrste eller konge i perioder som i en særlig Østersø-udgave af Games of Thrones måske har skiftet side, hvis det gav mening for ham. 

Der er ingen tvivl om, at området her har spillet en vigtig rolle i kampen om at vinde magten i Danmark. Men om vi har været på den vindende eller tabende side i slutningen af vikingetiden, det kan vi ikke sige endnu. 

Udgravningen starter efter planen umiddelbart efter pinsen, og er planlagt til at vare i to-tre uger. 

Her skal der graves flere forskellige steder i anlægget. Dels i nogle af de områder, der allerede er blevet undersøgt - men også helt nye steder. Målet er at fastslå alderen og betydningen af anlægget. 

Vi graver både i sydvolden, som vi allerede har undersøgt - men også i midtervolden og nordvolden. Og desuden laver vi nogle søgefelter undervejs. Vores håb er, at vi på denne måde kan få ny viden om anlæggets lange historie, siger Leif Plith Lauritsen. 

Artiklen er bragt i https://www.tv2east.dk/guldborgsund/danmarks-stoerste-vikingeborg-fundet-paa-falster-det-er-vildt-ingen-har-opdaget-den

Copyright © 2020 Odins Klinge

Sitemap

Designed by AHEADworX