Kundecenter

cookie

 x 

Jul eller Jól – Traditionerne, der blev kristnet 

Chapter 12 Biots 8ce21032 739d 448c 86af 8ca2a01c4f32 2000x

Jul eller Jól er en gammel tradition, hvor man tilbad og ofrede til guderne, især Odin (Wodan).
Den kan føres helt tilbage til det germanske folk (500-400 f.Kr,),
men som mange andre hedenske festligheder og traditioner blev jól også kristnet og omdannet til den jul, vi kender i dag.

Der er dog mange af de gamle traditioner, der stadig lever, når vi fejrer jul:
Vi dekorerer vores hjem med julebukke af halm. Det gjorde vikingerne for at ære guden Thor og hans to geder Tandgrisner og Tandgnjost, som trak hans vogn over himlen. 
Helt frem til det 19. århundrede var det faktisk geder, som bragte julegaverne til børnene, og i Finland hedder julemanden “joulupukki”, som direkte oversat betyder juleged.

Se et smykke med Thors ged HER

En anden tradition fra vikingetiden er juleskinken. Den symboliserer Særimner, som spistes hver aften i Valhalla og som genopstod efter middagen.
I dag nydes grisen som flæskesteg, juleskinke, marcipangris mm.

For vikingerne var Jól stærkt tilknyttet til Odin, der også blev kaldt Jól fader eller Father Christmas.
Det var på denne sidste tid af året, man kunne se Odin ride på sin ottebenede hest Slejpner hen over himlen og besøge folk i deres hjem.
Han minder meget om den julemand, vi kender i dag. Jól blev til sidst synonymt med jul, og jól-faren erstattet af det lystige billede af julemanden.

Se et smykke med Slejpner Odins hest 

Også vikingernes jól varede i 3 dage. Landsmændene samledes ved offerpladserne, og alle havde mad med.
Man ofrede husdyr, også heste. Offerdyrenes blod (hlaut) blev opsamlet i kar (hlautbolli) og smurt rundt om templet og offerpladsen med offerkviste (aspergills).
Det blev også dryppet hen over gudernes ikoner, udskåret i træ, samt alle jólefestens deltagere. 

Der blev tændt ild, og dyrenes kød blev tilberedt til mad, der sammen med øllet og alle de andre offergaver blev velsignet. Herefter blev der uddelt fire skåle:

”Én skål for “Odin for sejr og magt til kongen”,

"En skål til Njord og Frey for en god høst og fred",
"En skål til kongen".
"Sidste skål er til minde om de afdøde.”

I et skjaldedigt fra 900-tallet findes udtrykket “at drikke jól” - så øldrikning har haft stor betydning dengang. 

Kong Haakon I af Norge regerede fra 934 – 961, og det var ham, der gjorde Norge kristen.
Han planlagde de nye kristne tilbedelser, så de faldt sammen med de gamle jóletraditioner.
For at sikre sig støtte, skjulte han sin egen trosbekendelse i starten, men da han havde fået et solidt tag i magten, forkyndte han evangeliet.
Hans store popularitet fik mange landsmænd til at blive døbt, og en del frasagde sig asetroen. 

Mange moderne asetroende har siden opdaget jól for sig selv igen og fejrer den med en blanding af gamle og moderne traditioner.


År og Fred

Copyright © 2017 Odins Klinge

Sitemap

Designed by AHEADworX