Her vil vi gerne gå lidt i dybden med vores runestave eller binderuner som de også kaldes. 

Et bogstav i runealfabetet kaldes en rune. Runestaver er derfor en kombination af to eller flere runer og kan derved bruges som en enhed og en ny og dybere betydning for runerne. Det er typisk én rune som de andre binder sig til. Runerne er det ældste skrifttegn, der stammer fra Norden og de blev brugt fra slutningen af jernalderen og op igennem vikingetiden til et godt stykke ind i middelalderen, hvor kristendommen og de latinske alfabet overtog.

læs mere om vikingernes runer og deres alfabet. 

De runer vi kan se i vor tid er hugget/skåret ind i hårde materialer såsom sten, ben og træ. Det ses for eksempel på Jellingestenene og Glavendrupstenen.
Selve udtrykket at “riste runer” kommer af, at gøre et budskab, bevægelse eller magi, der gøres bevidst for andre.

RUNEMAGI

Fra Island har man fra sagatiden ment at vikingerne brugte runemagi og i folkeviser helt frem til middelalderen nævnes runekastning og runemagi. Det er vigtigt at påpege, at runemagi er mere forbundet med moderne tid - end hvad der er fakta om runemagi brugt i vikingetiden.  

Ifølge sagaerne havde runeindskrifterne magiske kræfter. Vølverne brugte dem i deres spådomme om fremtiden. Derudover menes det at runemagien kunne modvirker forskellige farer eller give fysiske ting ekstra egenskaber (det kunne være et sværd, et skjold,en økse m.m.). Der hvor runeindskrifterne og runemagien også kunne bruges var til at nedfælde en besværgelse, magiske formularer eller forbandelser til ens fjender.

Dog ren arkæologiske set, omhandler de fleste runeindskrifter, vi har i dag mere normale og hverdagsagtige indhold, end besværgelser og forbandelser. Dog er der visse undtagelser.

En af disse undtagelser er fra en islandsk saga, der er nedskrevet i starten af middelalderen. Her hører vi om Egil, som ved hjælp af runer helbreder en ung pige. Hun havde tidligere været udsat for falske runer og Egil ristede nu nye runer og lagde dem under pigens pude, hvilket helbredte hende.

“Ej skal man runer riste,

kan man ej dem tyde ret

mørke runer mangen 

mandens forstand har forvildet” 

Her i Danmark ser vi de fleste runer på vores runesten, hvor deres formål har været anderledes, nemlig at berette om de store og faldne konger og krigere.

Læs mere om vikingernes runesten. 

Men når man læser beskrivelserne og fortællinger på vores runesten slutter de oftest med en besværgelse -Til en ræte vorde den, som skader denne sten eller drager den efter en anden. (dette citat er fra Glavendrup-stenen på Fyn) .Her ses et tydeligt tegn på, hvordan vikingerne brugte runernes magi. 

Det menes, at hvis man ristede runerne i ned - ville magien blive overført til genstanden og så havde man magien med sig altid. 

Vi hos Odins Klinge har sammensat en lille smykkeserie med runestave eller binderuner, som består af fire runestave: Ægirs hjelm, Vejviser, Kærlighed og Drømme. Dette bliver uddybet nærmere her.

Ægirs Hjelm:
Det er af gammel overbevisning, at den som bærer Ægirs hjelm ikke kun vil få fysisk beskyttelse, men også åndelig og mental styrke til at kontrollerer sin egen frygt. Dernæst at skabe frygt i hjertet hos fjender, der truer bæreren af Ægirs hjelm. Det menes derfor, at vikingerne også malede Ægirs hjelm på deres skjolde og på deres hjelme for at vise deres fjende, at de var uovervindelige og at ingen kunne besejre dem i kamp.

. 

Vikingekrigeren bærer symbolet mellem øjenbrynene, ligeledes som et tegn på styrke i slaget og troen på, at det ville give dem sejr. 

Det antages, at Ægirs hjelms kraft var mest effektiv, når symbolet blev skrevet  på indersiden af hjelmen med enten blod eller bærerens spyt. 

I vor tid kan du bære dette smykke og få styrke til hverdagens problemer samt at kunne beskytte dig mod onde mennesker. Og ligesom for vikingerne vil det give dig fysisk beskyttelse og åndelig og mental styrke til at kontrollerer din egen frygt.

- Se flere smykker med Ægirs hjelm. -

Vejviseren.

Denne binderune stammer tilbage fra de islandske Vegvisir - hvilket betyder: Den der viser vejen. Symbolet er beskrevet i den såkaldte Huld-manuskript fra Island. Der står således: 

“Hvis dette tegn bæres, vil man aldrig miste sin vej i storme eller dårligt vejr, selv når vejen ikke er kendt”

Huld-manuskriptet stammer fra den nittende århundrede – ca. otte hundrede år efter vikingetidens afslutning. Selvom der menes at asatroen stadig var udbredt på Island på dette tidspunkt , må man formode at manuskriptet har været meget påvirket af  kristendommen.

Derfor at det umulig at sige, om Vejviser er blevet brugt i vikingetiden eller tidligere. Det er muligt, at det faktisk var kendt og brugt i remser og sange og rim. Men at riste den ned, har vi meget lidt bevis for i vor tid.

Men remsen i selv sig er jo helt igennem fantastisk og kan let bruges i vor tid - især for en person, som er startet et nyt kapitel i livet. 

- Se flere smykkerne af vejviseren -

Kærligheds Runestaven
Den tredje runestave ,vi har fået produceret som et smykke, betyder kærlighed.
Denne runestave kan man bruge, hvis man vil vinde en anden persons kærlighed .Det gøres ved, at man lægger en genstand med den ristede runestav på under puden hos den udkårne natten over, hvorefter vedkommende ikke vil kunne modstå personen ,der har lagt den magiske rune. 

Der er en saga, hvor runemagien gik galt, netop med denne kærligheds runestav. Da den blev kastet mod den forkerte. Ifølge folkevisen, der stammer tilbage til middelalderen som hedder “Ridder Stig runer og bryllup”. Visen fortæller om ridderen Stig, som er forfærdelig forelsket i Liden Kirsten. Ridderen vil have hende til at forelske sig i ham,og det vil han gøre ved hjælp at runemagi. Men da han kastede runerne ind under skørterne på hende -  trillede de videre ind under Prinsesse Regitze og prinsessen forelskede sig hovedløst i Ridder Stig og han blev nødt til at gifte sig med hende og han fik ikke den, han egentlig elskede. 

Denne rune er perfekt til dig som gerne vil udtrykke din kærlighed til en du holder af. 

- Se flere smykkerne af kærlighedsstaven -

Drømmefangeren.
Drømme og drømmetydning har i alle kulturer fyldt utrolig meget og kan være en guide eller ledetråd til fremtiden. I vikingetiden var det vølverne som kunne tyde drømme og kunne spå om fremtiden. Der er gravfund ,hvor man med sikkerhed mener, det er en vølvers grav. Blandt andet i Fyrkat ved Hobro. 

Men det var vølverne, man søgte til, når man havde brug for hjælp, blandt andet til at tyde drømme. Denne runestave skulle skæres i et stort træ 3 nætter efter fuldmåne, herefter ville ens drømme gå i opfyldelse.

I nyere tid kan denne runestave bruges til at beskytte en og særligt til en person, som skal starte på et nyt kapitel i livet. 

- Se flere smykkerne af drømmefangerne -

Afslutningen på runerne i Danmark.
Der er fundet flere runeristninger, som vi ved stammer fra middelalderen. Det er et tydeligt tegn på, at man brugte runerne i mange forskellige sammenhænge. De der er fundet menes  brugt til at tilkalde guderne, til alvor over for ens fjender og sidst men ikke mindst for sjov, så vikingerne havde humør. 

Det menes, at de runer vi ser som stammer fra middelalderen, er et tegn på at folket havde svært ved at omvende sig helt til den nye tro og dets latinske skriftsprog. Derfor kan det også være et tegn til at menigheden havde kommunikationsproblemer og derfor brugte det gamle skriftsprog de kendte. Kirken så det næppe som krænkende. 

I takt med kristendommen udbredelse mistede vølverne langsomt deres funktion i samfundet, og senere fik kirkerne også ordet vølve til at betyde heks, og deres ritualer blev nu forbundet med noget farligt og skadeligt, der ikke hørte til i det kristne samfund.

Det blev ligeledes forbudt at udøve hedenske ritualer - og at sejde og trolddom var nu ved lov helt forbudt. Det er dog heldigvis ikke lykkedes at udslette disse og i dag er der mange steder hvor vores forældres ritualer lever i bedste velgående.

År og fred 
Odins Klinge

Odins hingst Sleipner 

I den nordiske mytologi er Slejpner Odins hingst. Den har 8 ben og løber lige så hurtig på jorden som i luften.

Odins hingst var søn af hingsten Svadilfare og Loke. Efter at Loke forvandlede sig til en hoppe for at lokke det stærke hingst Svadilfare væk fra arbejdet med at rejse en mur rundt om Asgård. Aserne havde nemlig indgået et væddemål som de var ved at tabe.

Væddemålet var med en bygmester som var af Jætteslægt - som havde tilbudt at bygge en stor og sikker mur om Asgård og muren ville være færdige på én vinter - klarede han opgaven ville bygmesteren blive belønnet med Freja, Solen og Månen. 

Aserne regnende opgaven for umulig og tænkte, her fik de en billig mur. Selve aftalen blev bundet med mange løfter, for jætten følte sig utryg ved at være blandt aserne uden at have en fredsaftale. 

Bygmesteren gik i gang med arbejdet og sammen med hans stærke hingst Svadilfare - gik arbejdet hurtigt og sikkert fremad. Tre dage inden fristen, var aserne meget bekymret - for de kunne se at bygmesteren ville nå sit mål og de ville tabe Freja, solen og månen til jætten. Derfor besluttede aserne at Loke (som også var skyld i at de havde indgået denne aftale til at starte med) skulle finde på en løsning. Derfor forvandlede Loke sig til en hoppe og lokkede Svadilfare med ind i skoven, hvor han fik en tur han sent vil glemme - det resulterede i at han senere nedkom med et gråt ottebenet føl. Vigtigst var dog at bygmesteren kunne ikke færdiggøre muren og derfor tabte han væddemålet. Sluttelig kom Thor og knuste hans skal med mjølner. 

Fra ældre Edda findes der en gåde om Sleipner og Odin. 

(I Hervors og Hedreks saga)

Gestumblinde sagde:

"Hvem er de to

der løber på ti fødder?

Tre øjne har de,

men kun en eneste hale."

Heidrek sagde:

"God er din gåde, Gestumblinde,

og løst er den:

Det er Odin, der rider på Sleipner!"

Fortællingen om hesten Slejpner 

Da guderne var færdige med at skabe Midgård og Asgård, kom en mand og tilbød dem at bygge en mur omkring Asgaard.
Han lovede, at den kunne holde alle de onde magter ude og at den kunne være færdig i løbet af tre vintre.

Det syntes Aserne godt om og spurgte, hvad han skulle have for arbejdet. Manden svarede, at han ville have Freja som kone samt Sol og Måne.
Dette tyggede Aserne lidt på og enedes om at give ham, hvad han forlangte, hvis han kunne gøre arbejdet færdig på en vinter uden hjælp.
Manden bad kun om at få sin hingst Svadilfar til at hjælpe sig, og på Lokes anbefaling fik han lov til det.

Den første vinterdag tog manden fat på arbejdet. Om natten slæbte han og hingsten sten sammen, og det viste sig, at hingsten kunne slæbe dobbelt så meget som manden, så arbejdet skred raskt fremad.

Da der kun var tre dage tilbage af vinteren, så det ud til, at manden ville nå sit mål, og aserne blev nu betænkelige. De var ikke meget for at betale manden den aftalte løn, og de gav Loke skylden, fordi han havde rådet dem til at lade manden få sin hingst til hjælp. Nu truede de ham med al landsens ulykker, hvis han ikke fandt på råd.
Loke lovede, at han nok skulle finde på noge. Samme aften, da manden og hingsten kørte ud for at samle sten, mødte de en brunstig hoppe, der sendte lokkende vrinsk efter Svadilfar.

Det kunne hingsten ikke stå for. Den løb efter hoppen for at parre sig med den, og de forsvandt ind i skoven.
Manden løb bagefter for at få fat på hingsten, og jagten stod på hele natten, så manden ikke fik udrettet noget. Da han så, at han nu ikke ville kunne blive færdig til tiden, blev han grebet af raseri. Aserne så nu, at han var en jætte, og kaldte på Thor. Han gav jætten en på panden med Mjølner, så han sprang i tusind stykker.
Lokes eventyr med Svadilfare førte til den ottebenede hest Slejpner.

 Se et smykke med den ottebenet hest Slejpner. 

Tak fordi du læste med. Del gerne fortællingen - så den lever videre.

År og fred 

LOKES VÆDDEMÅL

Loke var en meget drilagtig person. En dag sneg han sig ind til Thors kone Sif, og mens hun sov, klippede han hendes gyldne hår af.

Da Thor fandt ud af det, blev han meget vred, og da han opdagede, af Loke var den skyldige, truede han med at knuse hvert ben i hans krop. Loke blev naturligvis bange og lovede at skaffe Sif noget andet hår, der var ligeså pænt og voksede lige så godt. Han gik til nogle dygtige dværgevenner, der lavede nyt guldhår til Sif. Dværgen lavede også skibet Skibladner, der altid havde medvind og kunne foldes sammen, så man kunne tage den med sig i lommen. Til sidst skabte han spyddet Gungner, det altid ramte plet, når det blev kastet.

  Se en kopi af et arkæologisk fund, som fortæller om Skibladner  

På vejen hjem mødte Loke en anden dværg, Brok, og viste sine ting. Brok mente, at hans bror kunne gøre kunsten endnu bedre. Det væddede de om, og Loke satte sit hoved som pant.
Da han hørte, hvad det drejede sig om, gik Sindre straks i gang med at smede, Han lagde et svineskind på smeden og beordrede Brok til at blæse med blæsebælgen.
Loke, der stod og kiggede på, blev bange for, at forehavendet skulle lykkes, og forvandlede sig til en flue, der stak Brok på hånden.
Brok lod sig dog ikke forstyrre, og Sindre var snart færdig med den første ting, en gris med gyldent hår og børster, der kunne løbe hurtigere end en hest, mens dens børster lyste.

Nu lagde Sindre noget guld på smeden, og Brok blæste videre. Loke prøvede igen at forstyrre Brok i form af en flue og stak ham på halsen, men Brok blæste videre.
Denne gang lavede Sindre en guldring, der senere blev kaldt Drøpner. Hver niende nat dryppede der otte andre ringe fra den, alle lige så smukke som den selv.

Til sidst valgte Sindre noget jern, og Loke stak Brok i panden, så der lob blod ned i hans øjne. Brok blwev nødt til at slippe bælgen for at tørre blodet væk.
Sindre havde lavet en hammer, men skaftet var blevet lidt kort.
Hammeren blev senere kaldt Mjølner. Den ramte altid plet og kom altid tilbage, når man kastede den.

 Se vores store udvalg af Thors hammer Mjølner eller læs mere om Thors og hans hammer

Loke og de to dværge gik nu til Asgård for at få væddemålet afgjort. Odin, Thor og Frej blev dommerne. Loke gav Odin spyddet, der altid ramte plet. Thor fik guldhåret, som han gav til sin kone Sif, og Frej fik det mærkelige skib. Alle mente nu, at Loke ville vinde, men så tog Sindre og Brok deres ting frem. Odin fik ringen. Frej grisen og Thor hammeren.

Læs også fortællingen om Fenris ulven og hvordan det lykkes guderne af indfange den store ulv. 

Efter disse gaver dømte guderne, at dværgene havde vundet. Loke skulle nu af med sit hoved, men smart, som han var, sagde han: “Tag bare mit hoved, men I må ikke røre min hals, for den er min egen”. Brok blev så sur, at han tog en nål og syede Lokes mund sammen. Det var meget drøjt for Loke at få munden op igen.

År og fred.